For børn, unge og deres familier, kan det virkelig være udfordrende når der i ferien ændres på de vante rutiner, oven i købet kombineret med nye indtryk, nye mennesker og ændrede omgivelser.
Vi har samlet 3 råd, fra Symbolkommunikation brugerne der virkelig kan gøre en forskel:
1. Ingen information giver uro og utryghed
Så lav en struktur for ferien, uanset om ferien holdes hjemme eller i skal ud at rejse.
Det betyder ikke at det er nødvendigt at lave en tætpakket struktur i ferien…men lav et skema med dagens/ugens faste aktiviteter.
Hvis der en dag bare skal slappes af, kunne der stå “fri til at gøre lige hvad du vil” i kalenderen kombineret med billeder af forskellige muligheder. Med fordel kunne de faste spisetider bibeholdes.
Husk at ingen information er kaos for børn og unge med kognitive udfordringer, hvorimod “Fri leg” eller “Lege ved poolen” vil give ro og tryghed.
2. Skal du rejse eller ha’ haven fuld af gæster?
Skal i ud at rejse, kan du på forhånd finde billeder af hotellet eller ferielejligheden samt omgivelserne og lægge dem i kalenderen, så dit barn kan forberede sig på de ændrede omgivelser.
Gør det samme hvis i skal holde ferie hjemme, og f.eks. skal besøge et sommerland, på udflugt eller ha’ haven fuld af gæster.
Find billeder og læg dem i Symbolkommunikation kalenderen, så du sammen med dit barn får mulighed for at forberede jer på aktiviteten sammen.
Ved at benytte Symbolkommunikations “Huskepost” funktion, kan der vises en nedtælling til ferie eller andre særlige aktiviteter, som forbereder dit barn i god tid.
3. Husk også at forberede dagligdagen igen
Ligeså vigtigt som at forberede ferien, er det at forberede dagligdagen efter ferien.
At forberede hvad dit barn skal tilbage til når ferien er slut, kan gøre overgangen væsentlig mindre stressende.
Det er ikke let, da mange helst ikke vil tænke på at ferien slutter igen, fra første feriedag…men forberedelse er vigtig, når man har særlig behov for struktur.
Brugere der benytter Symbolkommunikation, har gjort det ved at lave en daglig aktivitet i feriestrukturen der forbereder omgivelserne i skolen og klassen.
Har du erfaringer der kan være til glæde og gavn for andre familier, må du endelig dele dem med os på symbol@exakt.dk eller facebook.com/symbolkommunikation
Rigtig go’ ferie
Brugerne siger:
“Vores søn med autisme lærte hurtigt at bruge Symbolkommunikation, da det er meget logisk opbygget
Det gav meget fint mening for ham at kunne følge med i dagens program på sin egen telefon”
Anne Marie, Mor til dreng med autisme
“Symbolkommunikation er meget nemt og hurtigt at arbejde med og teknisk set meget simpelt og kræver ikke en stor viden i forhold til elektroniske hjælpemidler”
Susanne, Inklusionsvejleder og ressourcepædagog